Go Back

Pasta med peberfrugtcreme og kylling

Ingredienser
  

Peberfrugtcreme

  • 200 gram rød peberfrugt
  • 1 stk. lille løg
  • 3 fed hvidløg
  • 1 spsk. olivenolie
  • 15 gram parmesan
  • 10 gram pinjekerner
  • 2 spsk. æbleeddike
  • 1 spsk. vand
  • salt og Easis Perfect Sød (eller sukker)

Pasta med peberfrugtcreme og kylling

  • 200 gram fuldkornspastaskruer
  • 2 stk. kyllingebrystfileter
  • 100 gram grønkål
  • 10 stk. cherrytomater
  • Parmesan

Sådan gør du
 

Peberfrugtcreme

  • Skyl peberfrugter.
  • Pil hvidløg og løg og skær løget i små både.
  • Vend peberfrugter, løg og hvidløg med olivenolie og bag på en bagepapirsbeklædt bradepande ved 180 grader, til peberfrugterne er møre (og gerne lidt brankede - cirka 30 minutter).
  • Blend herefter bagte grøntsager med pinjekerner, parmesan, æbleeddike og vand til en ensartet creme. Jeg bruger en stavblender ✌🏻
  • Smag til med salt og flydende sødemiddel (eller sukker).
  • Stil til siden og lad køle af, imens du laver resten - se nedenfor.

Pasta med peberfrugtcreme og kylling

  • Kog pastaskruerne i letsaltet vand.
  • Skyl og pluk grønkålen og steg ved høj varme på en pande i en smule olivenolie og lidt flagesalt i 2-3 minutter.
  • Stil grønkål til siden i en tallerken.
  • Krydr kyllingebrystfileter (med fx salt og peber eller Allround-krydderi) og steg på panden.
  • Skyl og halvér cherrytomater.
  • Når pastaen er kogt færdig, hældes vandet fra, og pastaen vendes herefter med peberfrugtcreme og grønkål.
  • Anret pastaen på en tallerken med tomater, høvlet parmesan og kylling.