
Pasta med peberfrugtcreme og kylling
Ingredienser
Peberfrugtcreme
- 200 gram rød peberfrugt
- 1 stk. lille løg
- 3 fed hvidløg
- 1 spsk. olivenolie
- 15 gram parmesan
- 10 gram pinjekerner
- 2 spsk. æbleeddike
- 1 spsk. vand
- salt og Easis Perfect Sød (eller sukker)
Pasta med peberfrugtcreme og kylling
- 200 gram fuldkornspastaskruer
- 2 stk. kyllingebrystfileter
- 100 gram grønkål
- 10 stk. cherrytomater
- Parmesan
Sådan gør du
Peberfrugtcreme
- Skyl peberfrugter.
- Pil hvidløg og løg og skær løget i små både.
- Vend peberfrugter, løg og hvidløg med olivenolie og bag på en bagepapirsbeklædt bradepande ved 180 grader, til peberfrugterne er møre (og gerne lidt brankede – cirka 30 minutter).
- Blend herefter bagte grøntsager med pinjekerner, parmesan, æbleeddike og vand til en ensartet creme. Jeg bruger en stavblender ✌🏻
- Smag til med salt og flydende sødemiddel (eller sukker).
- Stil til siden og lad køle af, imens du laver resten – se nedenfor.
Pasta med peberfrugtcreme og kylling
- Kog pastaskruerne i letsaltet vand.
- Skyl og pluk grønkålen og steg ved høj varme på en pande i en smule olivenolie og lidt flagesalt i 2-3 minutter.
- Stil grønkål til siden i en tallerken.
- Krydr kyllingebrystfileter (med fx salt og peber eller Allround-krydderi) og steg på panden.
- Skyl og halvér cherrytomater.
- Når pastaen er kogt færdig, hældes vandet fra, og pastaen vendes herefter med peberfrugtcreme og grønkål.
- Anret pastaen på en tallerken med tomater, høvlet parmesan og kylling.